JBC Consulting tilbyder virksomheder naturfaglig sparring, brainstorming og formidling, med fokus på materialeområdet.

Vi trækker på vidensmiljøer fra hele Danmark med state-of-the-art ekspertise i moderne materialer, og sammensætter kompetencer for at yde den bedste service, kommunikation og idéskabelse.

Den gode idé

Materialetekniske udfordringer, hvad end de drejer sig om hastesager eller langsigtet innovation, drives frem af brainstorming, og virksomheder kan have stor fordel af inputs udefra, både i form af vidensbaggrund og “andre øjne der ser”.

JBC Consulting tilbyder hjælp til denne proces, med henblik på at skabe viden og idéer for virksomheden, og hjælpe den videre innovationsproces eller problemløsning på vej. Vi etablerer et fagligt kompetence-team, som virksomhedens R&D kan suppleres med. Idéer og konklusioner sammenfattes i en rapport. Der udfyldes på forhånd NDA.

Formidling

Tekniske løsninger og naturfaglige emner er ikke altid nemme at konkretisere og forklare for andre.

JBC Consulting tilbyder målrettet naturfaglig formidling, særligt indenfor materialeområdet, rettet mod både interne og eksterne stakeholders (herunder offentligheden). Der tilbydes udarbejdelse af præsentationsmateriale for konkrete problematikker, samt afholdelse af sådanne præsentationer for ønskede modtagergrupper. Der arbejdes projektorienteret.

Analysemetoder (sparring)

Der findes utallige analyseteknikker til at karakterisere moderne materialer. Det kan gå på egenskaber, opbygning/struktur eller i anvendelsesperspektiv (under drift). Det er ikke altid klart hvad slags teknikker der kan give svar på specfikke spørgsmål, og state-of-the-art flytter sig konstant.

JBC Consulting tilbyder rådgivning og sparring omkring materiale-analyse, baseret på bred erfaring med instrumentering fra avancerede vidensmiljøer. Der drøftes alternativer til virksomhedens egne analysestrategier, potentielle investeringer og mulig værdi af at engagere eksterne partnere i det videre udredningsforløb.

Instrumentering

JBC Consulting har mange års erfaring med investering i forskningsinfrastruktur til materialeanalyse. På denne basis tilbydes indkøbsrådgivning, f.eks. markeds-surveys, diskussion af specifikationer, indkøbsstrategi, inputs til udbud, m.v.

Bemærk at JBC Consulting ikke påtager sig noget juridisk ansvar, forestår opslag af evt. udbudsmateriale (f.eks. EU regi) eller varetager allerede iværksatte indkøbsprocesser. Her henvises til advokatbistand.

Innovationsforløb

JBC Consulting tilbyder at finde vidensressourcer der kan integreres i virksomhedernes projektgrupper i kortere eller længerevarende forløb, med henblik på at opsamle, bearbejde og kultivere viden på højt niveau.

Omfanget drøftes på forhånd og afhænger af ønsker, målsætninger og emnets kompleksitet. Der arbejdes herefter, som udgangspunkt, ud fra forskrifterne til højre.

  • Opsamling af viden
    • Virksomhedens produkt eller service
    • Indledende inputs
  • Modning
    • Integration i teams
    • Sparringsforløb
    • Facilitering, formidling, videnssøgning
  • Definition af “Best Practise”
  • Feedback og opfølgning
    • Iterativt forløb, hurtig feedback
    • Opfølgning efter forløb

Fundraising

Udvikling af materialeteknologi assisteres ofte af offentlige midler fra f.eks. Innovationsfonden, EUDP, FTP, m.fl., der opnås via fondsansøgninger.

JBC Consulting tilbyder virksomheder hjælp med modning og opskrivning af fondsansøgninger. Arbejdet hviler på et foreliggende draft (idébeskrivelse) fra virksomhedens side, og retter sig imod styrket formidling af selve projektets idé. Herunder adresseres sprog, læsevenlighed, formalia, osv. Afhængigt af projektets indhold kan servicen også omfatte faglig sparring.

Budgethjælp udbydes i udgangspunkt ikke.